Nummer et på Riidr’s bestsellerliste for januar

Følgende er sakset fra http://da.riidr.com/blog/2012/02/januars-bestsellere-og-nyheder-hos-riidr/

 

Med en pris på under 20 kr er Thomas Teglgaards krimi stadigvæk et stort hit blandt vores læsere.

2. Det syvende barn af Erik Valeur

Det syvende barn har udover at vinde Danske Banks debutantpris også netop vundetWeekendavisens literaturpris på 100.000

 

3. 1Q84 Bog 1 af Haruki Murakami

Det første bind i Murakami trilogien er allerede blevet godt modtaget af anmelderne, og vi håber også at se flere af hans populære bøger som e-bøger i løbet af 2012.

Nyheder i Januar

Januar har også budt på en masse nyhder, og vi er glade for at se mange nye udgivelser udkomme som e-bøger, især når de udkommer samme tid som papirudgaven. Det var tilfældet for Peter Svarres nye bog Den perfekte storm der giver virksomheder gode råd til hvordan de kan udvikle den bedst mulige digitale strategier. I en verden hvor der ofte er mange buzzwords har bogen allerede fået flotte ord med på vejen, blandt andet i Børsen.

En anden nyhed er bogen War Horse, som netop er kommet i biografen og er nomineret til seks Oscars. Den kan købes for kun 49 kr så den er billigere end en biografbillet.

Danmarks kulturminister Uffe Elbæks bog “Ledelse på kanten” er også kommet som e-bog. Med de seneste sparediskussioner på Det Kongelige Teater, kan han med fordel genlæse første kapitel, der hedder “Find gaven i problemet.”

I fremtiden vil vi bruge vores blog mere aktivt og vi ser frem til at fortælle om nye bøger, men også på at tale med forfattere og forlagsfolk, og fortælle om vores nye produkter og opdateringer.

AL DEN ONDSKAB sælger godt

Da AL DEN ONDSKAB i sin tid udkom på Gyldendal, var jeg ret stolt. Det gjorde det hverken værre eller bedre, at den (naturligvis fraset i Weekendavisen, men det er jo lige så sikkert som amen i kirken) fik ret gode anmeldelser.

Desværre lå anmeldelserne spredt ud over det følgende år, så der var vist ikke så mange, der opdagede det. Nå, det meste af første oplag blev solgt, så jeg var nogenlunde tilfreds til sidst …

Eller det jeg troede var “til sidst”. For så fik jeg rettighederne tilbage, og den blev solgt til udgivelse i Norge. Og her sidste år blev det til en e-bog, som nok ikke gør det til en bestseller, men dog foreløbig har solgt ca 130 stk.

Alt i alt når vi op på over to tusinde solgte eksemplarer. Og ved I hvad? Det er helt vildt sejt!

Så hvis du mangler en god krimi, en billig krimi til din iPad, smartphone eller ebogslæser, så køb AL DEN ONDSKAB for max 20 kroner – eller lad være, der er ingen tvang ;-)

Krimi: Al den ondskab storsælger

Det er muligvis lidt af en tilsnigelse at kalde det at storsælge … men så sælger-mere-end-jeg-nogensinde-havde-turdet-tro-på da! Efter jeg oploadede den til Publizon, er der solgt 60 stk, og mens den lå her på TT Press, blev der vel solgt så meget, at vi nu er omkring de 100. Og det er altså uden nogen som helst markedsføring … ikke andet end en god krimi, som endda er rystende billig.

Hvad har jeg så tjent? Tja, lægger jeg tallene sammen med de øvrige e-bøger, har jeg efterhånden hele tusind kroner … og medregner vi skattefar og udgifter til hjemmeside, har jeg vel langt om længe råd til en shawarma INCL COLA!

Tak til alle jer, der har købt Al den ondskab.

Som antydet både her og andre steder glæder det mig, hver gang nogen gider læser mine bøger. Jeg føler mig virkelig priviligeret. Og det med at leve fedt af mit forfatterskab har jeg for længst droppet forhåbningerne om … i hvert fald vil jeg til enhver tid nægte sådanne tanke, hvis nogen spørger mig.

Hvordan køber man en e-bog?

Man kan købe, låne, få og stjæle en e-bog. Her på TT Press kan du egentlig gøre det hele … nærmest på én gang. Nogle bøger er gratis, så dem downloader du bare. Andre koster penge, så dem downloader du, hvorefter du overfører pengene til det kontonummer, som står ud for selv bogen eller under “kontakt- og bankoplysninger”. Hvis du har det bedst med ordet “låne”, så kan du downloade og læse og så ligesom vurdere, om det synes, at det er værd at betale for. Foreløbig er der kun én bog, der koster noget, nemlig AL DEN ONDSKAB til en tyver. Og endelig kan du så vælge at stjæle, og det er selvfølgelig lidt ærgerligt – men her fra Græsted, hvor jeg sidder her i nat og skriver, skal der ikke lyde et eneste bebrejdende ord for det.

Der findes andre sites, hvor du også kan downloade e-bøger, men som regel er det ikke sådan. Mere almindeligt er det, når man via et betalingssystem skal klikke sig frem til ordren, hvorefter man f.eks. modtager e-bogen som en fil. Eller man er allerede registreret med betalingsoplysninger osv., og så er det bare et klik, og bogen kan læses på smartphonen.

Jeg ved ikke, hvad der er nemmest. Forsøger sådan set med TT Press af lure lidt på, hvad der mon holder sådan på den lange bane. Foreløbig lader det desværre til, at der ganske rigtigt synes at være danskere derude i verden et sted, som gerne vil læse e-bøger, men som ikke synes, at det er så fedt at betale for det. Fair nok! Hvis det er sådan, tingene hænger sammen, begraver vi bare TT Press så hurtigt, at ingen rigtig når at booke tid i kalenderen til selve begravelsen.

Imidlertid tror jeg stadig på det her. Synes faktisk at min metode – at det er billigt eller ligefrem gratis, og at man downloader direkte og så betaler efterfølgende, når man lige har sikret sig, at det virker osv., må være det bedste. Skulle jeg tage fejl i dette, er det nok en ringe trøst, at jeg ganske ofte tager fejl, så jeg vel knap nok bliver overrasket.

På den anden side: En glædelig overraskelse har jeg intet imod. Og du, kære læser, har rimeligvis heller ikke noget imod, at jeg besvarer det enkle spørgsmål i overskriften: Hvordan køber man en e-bog?

Svar: Man højreklikker og gemmer. Og så betaler man den eller de mønter det koster via netbank.

Al den ondskab til en tyver

Søger du en en god (og billig) krimi til din e-bogslæser?

Så se her: Nu kan du downloade AL DEN ONDSKAB, og det koster endda kun en tyver.

Klik på “folde-ud-menuerne” under “romaner” for at læse anmeldelser (de dårlige er naturligvis siet fra, men hvis man vil have dårlige anmeldelser af mine bøger, er Weekendavisen altid et godt bud).

Klik på Thomas Teglgaard: Al den ondskab – roman for at downloade bogen.

God læselyst!

Opdateringer

Der kan ske fejl – derfor: finder du fejl på hjemmesiden her eller i selve bøgerne, så sig endelig til. E-bøger er jo digitale medier, som nemt lader sig rette. Og er der rettelser, noterer jeg dem her på bloggen, og så kan du bare hente den nye version ned.

F.eks. blev Al den ondskab oploaded som den første e-bog. Eftersom man nødvendigvis må læse den fremadrettet, og kapitlerne i øvrigt ikke har egentlige overskrifter, fandt jeg det unødvendigt at lave et egentligt index. Man kan bare sætte et bogmærke dér, hvor man er kommet til.

Men, erfarer jeg, der findes mennesker, som mærkeligt nok vil have et index. Og efter at have tænkt mig lidt om: Det var faktisk ikke nogen tosset idé. - Så vupti: nu er der et index!